Excelark med diagrammer
Ideen med excelarket er, at opdrættere kan benytte graferne til en lille rettesnor for, hvornår en tæve går i fødsel. Ved at måle temperaturen morgen, middag og aften ca. 1 uge før forventet fødsel, taste tallene ind i skabelonen, så dannes grafen automatisk.
Der er ligeledes et excelark, hvor man kan indtaste hvalpenes vægt fra dag til dag, og se hvorledes vægten fordeler sig på de enkelte hvalpe.
Det er lettere at få overblik, når tallene vises som grafer i stedet for i tabelform.
Håber, at opdrættere bliver glade for værktøjet!
Hilsen avlsudvalget
Download exceldiagram
 
Stambog
Begge hunde skal være registreret i DKK og Dansk Hundestambog. Ved parring med en udenlandsk hund, skal denne have en FCI-godkendt stambog. Tjek det! En hund med ISDS stamtavle skal registreres hos DKK (have et registreringsnummer) inden parringen. Kontakt DKK for nærmere vejledning omkring dette. 
Sundhedskrav
Se under fanebladet ”Avlsrestriktioner”.
Avlsrestriktionerne er de sundhedskrav, der som minimum skal opfyldes for at få stambog på hvalpene.
BCK anbefaler, at der laves yderligere relevante sundhedsundersøgelser. Hvis forældredyrene opfylder kravene i avlsanbefalingerne, får hvalpenes stambøger påtrykt teksten ”Denne hvalp er avlet efter DKK og BCKs avlsanbefalinger”. Avlsanbefalingerne er altså skærpede sundhedskrav til forældredyrene, det er op til opdrætteren om han/hun ønsker denne ekstra form for kvalitetssikring af opdrættet. 
Vinterkuld
Artikel fra DKK om vinterkuld og hunde i hundegårde om vinteren.
Læs artiklen her


Jeg vil gerne have hvalpe, hvad gør jeg?

Hyppigt spørgsmål

Det er det spørgsmål, mange stilles overfor, første gang man skal have et kuld hvalpe. Mange aner ikke, hvad det vil sige, og hvad det vil indebære. Klubben har, blandt andet også til dette formål, et avlsudvalg, der kan og vil være behjælpelige i spørgsmål omkring avl og sundhed i store træk. Det er et af avlsudvalgets ønsker, at alle skal have den information, der er tilgængelig i udvalget, herunder hvordan man skal forholde sig, hvis man gerne vil have hvalpe.

 

Det første spørgsmål man - kritisk - skal stille sig selv, når man går i hvalpetanker, er: „Hvad kan min hund tilføre racen?" Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om ens hund er velegnet til avl. Her tænkes ikke kun på det sundhedsmæssige – meget af det giver sig selv, men der tænkes på hundens temperament, samarbejdsvilje og tilgængelighed. Det er vigtigt, at de hvalpe, der kommer, også er velegnede til at sætte ud i verden til nye og forhåbentlig glade familier. Det er klart, at den hund, man ejer, er verdens bedste, men det behøver ikke at betyde, at den også egner sig til avl.

Har jeg den fornødne tid?

Det næste spørgsmål, man skal overveje er: „Har jeg tid til at tage mig af kuldet?" Det kræver meget tid at have et kuld hvalpe. Det er en misforståelse at tro, at moderen klarer det hele for én. Moderen gør et stort stykke arbejde, men langtfra det meste. For at få nogle sunde, velprægede hvalpe, der vil klare sig godt i livet, ligger der et stort arbejde fra opdrætterens side, som nok de færreste er klar over.

 

Der er mange ting, der skal sørges for. For blot at nævne nogle, skal man som opdrætter sørge for fodring af hver enkelt hvalp, når tiden er inde til, at de skal have andet end modermælk. Hver hvalp skal, fra 3-4 ugers alderen, være i hænder mindst et kvarter hver dag – det kan hurtigt løbe op i 1 1/2-2 timer, og der skal leges separat med hver hvalp, når den alder nås. Så skal der, flere gange om dagen, skiftes aviser, tørres op, vaskes af og i det hele taget gøres pænt omkring hvalpene og deres kasse. Hvalpene skal ud at opleve – de skal helst se nogle andre voksne og velprægede hunde, de skal ud at køre i bil, møde børn og andre mennesker, vænne sig til et halsbånd, lære at gå i snor, have en god legeplads med legetøj og beskæftigelse.

 

En border collie tæve får som regel 6-8 hvalpe, og det er jo dejligt, men hvad nu hvis ikke alle hvalpene er solgt, når de er 8-9 uger? Man skal gøre sig klart, at det er en om end endnu større opgave at have hvalpe tilbage, der ikke er solgt. De skal nemlig motiveres på samme måde som en hvalp, der er kommet ud i et nyt hjem. De skal gøres renlige, gås tur med, møde endnu flere nye mennesker og hunde, være med i byen, køre mere i bil og alt muligt, som en hvalp i et nyt hjem oplever og hver enkelt hvalp for sig.

Ud at finde den rette „partner"!

Mener man nu, at alt det, det har man tid til, så kommer spørgsmålet med at finde den rette „partner" til sin hund. Der er her også en masse ting at tage hensyn til. Som sagt er den hund, man selv har, verdens bedste, og den partner, man har fundet, er også bare så dejlig, men derfor er det ikke sikkert, at netop disse to hunde passer sammen. Her bør man sætte sig lidt ind i arvelighed og stamtavler. Det i sig selv er en meget stor opgave og kræver faktisk lang tid og et indgående kendskab til racen. Det er blandt andet her avlsudvalget kan være til stor hjælp – og brug endelig den hjælp, der kan ydes! Når man vil parre to hunde, skal man kigge på ens egen hunds fejl og mangler og altid tænke på at finde en partner, der kan rette på disse fejl. Man kigger på hundens arbejdsegenskaber, temperament, samarbejdsvilje og eksteriør (udseende). Uden at det bliver alt for teknisk, kan man sige, at man skal stræbe efter en „drømmehund", der har det hele. Så let er det selvfølgelig ikke, men man skal overveje nøje, hvor man vil kompensere, og hvad man vil gå på kompromis med.

 

Det kan måske siges lettere ved, at man mener at have fundet en fantastisk partner, problemet er blot, at denne har nøjagtig samme fejl eller stærke egenskab som ens egen. Begge dele kan være lige slemt. Et eksempel: Din hund har meget lang krop (det er en fejl i eksteriør) og det samme har den partner, du har valgt. Det er ikke heldigt, fordi det sandsynligvis vil give nogle hvalpe med lange kroppe. Man kan så sige: „Nå, ja, men de arbejder da udmærket alligevel". Ja, det er korrekt, men der er ikke noget ønske om, at border collien skal blive til en højbenet gravhund. En sådan kombination, tilfører ikke racen noget godt, den giver atypiske hvalpe!

 

Et andet eksempel: Din hund har et tilpas „eye" (det er en måde at sætte fårene i gang på – at stirre på dem), og det er en god egenskab, men kombineret med en hund med et for stærkt „eye", så har man måske igen en dårlig kombination. Det giver måske hunde, der „låser" – står stille og ikke flytter sig i forhold til fårene. Så er der sikkert nogle, der vil sige: „Jamen, jeg skal ikke lave hvalpe til hyrder", eller „jeg skal ikke bruge hunden på får". Dertil kan der kun svares, at det er fuldkommen ligegyldigt. Der kan trækkes direkte paralleller mellem en fårehund og en lydighedshund. Det er der faktisk de færreste, der ved. En hund med et meget stærkt „eye" har også her tendens til at låse og vil derfor arbejde langsommere, end man ønsker, og det vil i høj grad få betydning, når man arbejder lydighed eller agility med hunden. Så, JO, det kan have meget stor betydning. Og man skal så heller ikke glemme, at det er en hyrdehunderace, man avler.

Udstilling af avlshunden

Når man taler om fejl og mangler, skal det nok også lige nævnes, at udstilling af din hund er med til at give dig et godt billede af, hvordan din hund ser ud rent bygningsmæssigt. Det er altid en god ide at udstille sin hund og derved få at vide, hvis man ikke selv er helt klar over det, hvad man egentlig bør tænke på at rette op på, når man skal bruge hunden i avl. Udstilling er faktisk en meget god rettesnor, når man skal avle. Udstillingsdommere er uddannet til at kigge på hundens bygning, og en dommer har bestemt heller ingen skade af at se, at der findes mange forskellige typer Border Collier, også arbejdende hyrdehunde!


„Etiske regler"

Selvom der er mulighed for at anvende hunde i avl allerede, når de er fyldt 12 måneder (dette er kravet for officiel HD fotografering), er Avlsudvalget af den holdning, at hunden bør være ordentligt udviklet og dermed tilnærmelsesvis være omkring 2 år gammel, før man anvender den i avl. Dette er ikke et krav som sådan, men hører til nogle af de „etiske regler", som man som opdrætter bør tænke på, og som det er Avlsudvalgets ønske at opstille, til gavn for racen som helhed.

En anden ting, man bør tage højde for, er, at en HD-fotografering på så tidligt et tidspunkt kan være med til at give et forkert billede af hundens status. Hunden kan være uudviklet, og man kan fejlagtigt tro, at den har HD. Modsat kan man opleve, at en knoglenydannelse ikke er så fremskreden, som den ville være i 2-års alderen og dermed få en lavere status end, hvad den reelt burde være. Er hunden ikke fuldt udviklet, kan man således få forkert status, både til den gode og den dårlige side.

Parringsaftale

DKK har en udmærket parringsaftale, som det er klogt at benytte sig af. Den er nem at udfylde og beskriver klart det, der er aftalt mellem han- og tæveejeren i forbindelse med parringen.

Brug vor hvalpeanviser!
Når alt dette er klart, og parringen har fundet sted, så er der kun tilbage at vente.... 9 uger! Du kan allerede nu, som en service Border Collie Klubben yder, meddele Klubbens hvalpeanviser, at der er foretaget denne parring, såfremt du ikke allerede har solgt hvalpene. Der stilles nogle krav for at komme på klubbens hvalpeanvisning, men det vil vi komme ind på senere.

Det næste trin, hvalpenes fødsel og opvækst hos opdrætteren og hvilke ting, der skal tages højde for dér. Og husk lige: Avlsudvalget er til for at hjælpe, og vi gør det meget gerne, så har du spørgsmål, så kontakt os endelig!

Hårdt arbejde

Der er en del ting, som man skal have i orden, inden hvalpene kommer.

Først bør man, såfremt det er første gang, man skal have hvalpe, alliere sig med en opdrætterkollega, som eventuelt kan være én behjælpelig, såfremt der skulle opstå nogle situationer, som man er i tvivl om.

Dernæst er det en god ide at have kontakt til ens dyrlæge og gøre denne opmærksom på, at der er hvalpe i farvandet, og hvornår det ca. skal være. Man kan så kontakte dyrlægen, når tæven går i fødsel og advisere om, at det er nu, det sker samt meddele dyrlægen, når det er slut.

Pasning af tæven

Tæven skal i drægtigheden passes godt. Det er vigtigt, at hun fodres optimalt. Når tæven er ca. 5 uger henne i drægtigheden, skal man tænke på at skifte foder til en mere proteinholdig slags, for eksempel hvalpefoder. Husk ikke at skifte på én gang, men langsomt gå over til det nye foder ved at blande med normalfoderet. Det skulle jo ikke gerne ende med en dårlig mave.

Hvordan og hvor meget, der skal fodres, er meget individuelt. Der skal man kende sin tæves fodertilstand. Det er vigtigt, at hun ikke får for lidt – da hun ellers vil blive for afkræftet og måske producere for lidt mælk. Samtidig skal hun heller ikke være fed – det kan give problemer med fødslen.

Tæven skal af-ormes ca. 14 dage før forventet fødsel. Nu er der jo kommet nye love omkring ormekur, men lad det være sagt meget tydeligt – og det er vi faktisk ikke bange for – HUNDE HAR ORM. Det er ikke for at skræmme, men blot give facts – der er ikke noget så ulækkert/uhyggeligt som en 3 ugers hvalp, der „ski..." 15 cm !!! lange spoleorm ud, og mange, for at det ikke skal være løgn – det er utroligt, hvad en hvalp kan indeholde!!! Man kan derfor gøre sig selv og ikke mindst tæve og hvalpe en tjeneste ved at prøve at holde det nede på et noget lavere niveau.

Praktiske ting inden fødslen
Der er også nogle rent praktiske ting, der skal være klar inden familieforøgelsen. Man bør have et rum, hvor tæven kan være i fred, helst kun med adgang fra 1 dør, og det skal være tørt og trækfrit. Desuden skal tæven have en kasse at føde i. Den skal være så stor, at tæven kan ligge udstrakt i den. Man kan vælge at købe en færdiglavet fødekasse, men andre langt billigere løsninger kan sagtens bruges. Kassen skal være så høj, at hvalpene ikke kan falde ud af kassen. Kassen forsynes med aviser i bunden, når tæven føder. Det sviner en del. Senere kan man bruge tæpper, håndklæder, eller hvad man nu vælger at lægge i bunden. Desuden bør man have en noteringsblok, blyant, vægt, klude og håndklæder liggende klar.

Nu er alt klar til de nye små, og den sidste uge er den værste. Man venter og venter og venter. Den sidste uge inden fødslen kan man tage temperatur på tæven – den ligger normalt mellem 37 og 38 gr. Når temperaturen når ned under 37 gr. og bliver dér, kan fødsel forventes inden for de næste 24 timer.

Selve fødslen
Når tæven går i fødsel, er der faktisk kun én meget vigtig ting at sørge for – at der er ro omkring tæven, mens hun føder. Det er ikke i dag, at hele børneflokken, farmor, tante Olga og naboens Fido skal være på besøg. Det kan godt være, at de synes, det kunne være sjovt at se en rigtig fødsel, men det er altså „adgang forbudt". Tæven SKAL have ro omkring sig. En tæve er meget beskyttende over for sine hvalpe og kan blive frygtelig nervøs, hvis der er for mange mennesker eller for megen uro omkring hende. Det kan meget vel resultere i, at fødslen går i stå, og det er synd for alle parter.

 

Selve fødselsforløbet vil vi kun beskrive kort og i stedet anbefale, at man anskaffer sig bogen „Hvalpe på vej" af Birgitte Schjødth, som meget detaljeret beskriver hele fødselsforløbet og det at få hvalpe i det hele taget. Kort kan vi beskrive, at der er en opblokningsperiode på mellem 6 og 20 timer, hvor tæven er meget urolig. Hun halser meget og gør alt for at få tømt maven. Selve presningen/uddrivningen kommer derefter, og det er her, det vidunderlige sker. En hvalp kommer til verden. Der kan selvfølgelig opstå alle mulige former for komplikationer, men det vil vi ikke komme ind på her – det bliver for omfattende, kun igen anbefale en god kontakt til en kollega eller dyrlæge.

De første 3 uger efter fødslen

De første 3 uger går som regel om en leg – nyd det! Der er kun en smule rengøring i hvalpekassen, tæven klarer som regel det meste for dig. Det eneste du skal tænke på i denne periode er, at hvalpekassen er tør, at tæven får rigeligt at spise, veje hvalpene og se, at de tager på regelmæssigt og i det hele taget blot nyde de små, der konstant grynter. En hvalp skal, for at være velnæret, være pæreformet og fast at mærke på.

 

Der er meget delte meninger om, hvorvidt man kan have besøg, når man har hvalpe, af hensyn til eventuel smittefare. Her mener vi, at hvalpene er særdeles godt beskyttede fra starten med de antistoffer, som tæven „fodrer" hvalpene med, og at der derfor ikke er nogen fare. Tæven skal selvfølgelig være regelmæssigt vaccineret, men det synes ligesom at sige sig selv.

Nu kan hele den „pukkelryggede" godt komme og se den „nye familie", men husk ro og ikke for mange ad gangen. OG – lad ikke andre røre hvalpene de første 3 uger. Det er bestemt ikke alle tæver, der vil acceptere det. Som sagt tidligere er moderen meget beskyttende over for hvalpene, og hun kan godt finde på at bide. Og det er der ikke noget galt i.

 

Omkring 14. dagen får hvalpene øjne – hold øje med evt. øjenbetændelse og omkring 21. dagen begynder de at kunne høre. Det er meget tydeligt at se – der kommer pludselig meget liv i hvalpekassen. Nu vil hvalpene sikkert også begynde at prøve at komme ud af kassen, og tiden nærmer sig, hvor de skal have mere plads at boltre sig på.

 

Tiden, hvor man skal til at give tilskudsfoder i form af et surmælksprodukt (skal være stuetemperatur – endelig ikke koldt), opblødt hvalpefoder m.m. nærmer sig også. Dermed øges rengøringsarbejdet også. Mange tæver „rydder" ikke op efter hvalpene, når de begynder af få anden mad, så nu må vi selv i gang.

Verden skal udforskes...
Den følgende tid begynder hvalpene rigtigt at udforske verden. De begynder også at lege og tage nogle vaklende, nogle gange hasarderede spring. Hvalpe er sjove, rigtig sjove i denne tid. Man kan hele tiden se den udvikling, der sker. Det er også vigtigt, at de har noget at lege med. Husk ikke små ting, som de kan sluge eller ting de nemt kan tygge i stykker og sluge. En sok med en knude på gør stor lykke. Bolde de selv kan lege med. Store tyggeben at gnave i. Der er masser af muligheder. Dét det gælder om i denne tid, inden hvalpen skal ud i et nyt hjem, er, at de får så mange oplevelser som muligt, men så mange ting som muligt.

Du skal sørge for, at de kommer ud at køre i bil, ser andre voksne, velafbalancerede hunde, lærer at have halsbånd på og prøver at gå i snor. Ser børn, møder nye mennesker, går i byen. Alle mulige oplevelser, der ruster dem godt til den nye verden.

En anden vigtig ting i hvalpens sociale liv er, at du tager dig af hver enkelt hvalp for sig. Det vil sige, at du tager den op, nusser den, lærer den at blive „pillet ved", leger med den osv. Alt sammen med hver enkelt hvalp for sig i ca. 15-20 minutter om dagen, hver dag fra de er omkring 3-4 uger. Jo, det tager tid nu at have hvalpe.

Ormekur
Så er vi ved ormene igen... Hvalpene bør efter vores mening have ormekur første gang i 3 ugers alderen og igen, når hvalpene er 7 uger gamle. Hvorvidt man vælger at vaccinere hvalpene, er en smagssag. Har der været sygdom i huset i de 8 uger, hvalpene har været der, er det selvfølgelig en god ide, men ellers er hvalpene dækket ind, indtil de er omkring 14 uger. Det er derfor, man altid vaccinerer 2 gange, i 12 og 16 ugers alderen.

Hvalpene skal sælges
Hvis du ikke allerede har fået tilmeldt hvalpene til hvalpeanviseren i klubben inden fødsel, så gør det nu, hvor de er født. Du skal også huske, at hvalpene skal registreres i DKK, inden de er tre uger. Registreringsblanket får du enten i forbindelse med parringen af hanhundeejeren eller hos DKK.

Har du allerede anmeldt din parring, så skal du straks efter fødslen, meddele hvalpeanviseren hvor mange hvalpe, du har fået, hvornår og hvilke farver.

Det er i sig selv et arbejde at skulle tale med de mange mennesker, der ringer og forespørger omkring hvalpe, og man skal regne med, at det tager megen tid at tale med folk og have dem på besøg. Man skal være klar til at afsætte al den tid.

Købsaftale

Når en hvalp er solgt, bør der laves en købsaftale. Disse fås fortrykt hos DKK, og der er en god vejledning med, også til hvalpekøberen. En købsaftale er en fælles aftale mellem køber og sælger. Der kan og skal stilles rimelige krav i begge retninger. Hvis du som opdrætter er i tvivl, så spørg til råds om, hvordan du skal gøre. Det samme gælder selvfølgelig hvalpekøberen. Ingen af parterne skal gå ind på urimelige betingelser. Nogle opdrættere vælger at tage et depositum, når man „bestiller" en hvalp. Hvorvidt man skal gøre det, er et meget individuelt spørgsmål.

Sundhedsattest

Sammen med hvalpen bør også følge en sundhedsattest fra dyrlægen. Den bør ikke være mere end 1 uge gammel, når hvalpen afhentes. I forbindelse med bekæmpelse af arvelige øjensygdomme, anbefaler klubben at man får øjenspejlet sine hvalpe for CEA. Sidst men ikke mindst kan man lave en hvalpemappe til hver af sine hvalpekøbere, hvor der kan være alle mulige ting og sager i, for eksempel gode råd, billeder, vægtskema m.m.

Lutter omkostninger...

Alt dette lyder som omkostninger, omkostninger, omkostninger, og det er det også. Hvis der er nogen, der tror, at man bliver rig af at have hvalpe, så tager de fuldstændig fejl. Det er et bragende underskud, hvis man skal begynde at betale alle de timer, man selv bruger. Det er hårdt, mens det står på, og man er som regel glad for at komme af med hvalpene, men hvor er det sjovt, når man så ser dem et par måneder efter sammen med deres nye familie. Så kan man for alvor glæde sig over, at al det arbejde, man har lagt i hvalpene, har „givet pote".

Fra avlsudvalget skal lyde rigtig god fornøjelse og et håb om, at vi kan være til tjeneste, såfremt der er nogle, der overvejer at få hvalpe og måske har brug for et råd eller to.

 
Tænk dig om før parring
Af Vibeke Knudsen, kommunikationskonsulent i DKK

Hvis du planlægger et kuld hvalpe


At opdrætte et kuld hvalpe er en stor oplevelse. Det er også et stort ansvar – både for hvalpene i kuldet og for racen. Dansk Kennel Klub (DKK) og racens specialklub har i fællesskab fastlagt nogle regler for opdræt. Det er DKK, som udsteder stambøgerne og derfor er det også DKK’s opgave at sikre, at reglerne bliver overholdt.

 

Du skal vide, hvad du gør
I de fleste racer skal forældredyrene til dit kommende kuld opfylde nogle avlskrav – typisk nogle sundhedskrav. På DKK’s hjemmeside under punktet avl og opdræt kan du finde de til enhver tid gældende krav. Vær opmærksom på, at der en gang i mellem ændres på kravene.

 

Du skal sikre dig, at både tæve og hanhund opfylder de aktuelle krav. Forældredyrene skal have et officielt resultat af de pågældende krav registreret hos DKK, før du bruger dem til parring. Det er ikke godt nok, at de bliver undersøgt, inden du en gang skal registrere hvalpene. Hele idéen er jo nemlig, at du som opdrætter skal vide, hvad du har med at gøre, inden hundene bliver parret. Det kunne jo være, at et af resultaterne var af en sådan karakter, at parringen mellem de to påtænkte forældredyr slet ikke burde finde sted.

 

Udenlandsk hanhund
Hvis du parrer din tæve med en udenlandsk hanhund, skal dén også opfylde de danske krav. Du skal selv fremskaffe dokumentation for, at hanhunden opfylder de krav, der gælder for racen f.eks. med hensyn til præmiering, HD-status, AD-status eller øjenstatus. DKK godkender ikke alle former for præmieringer og veterinærundersøgelser fra udlandet. Derfor er det altid en god idé at bede hanhundeejeren om at sende dig ovenstående dokumentation, så du i god tid kan spørge DKK, om hanhunden kan godkendes, før du benytter ham til din tæve.

Det koster et gebyr at få udenlandske hunde tjekket og/eller lagt ind i edb-systemet: (pr. 1. januar 2010) 270 kr. for DKK-medlemmer, 380 kr. for specialklub-medlemmer og 650 kr. for ikke-medlemmer.


Husk også, at du skal have kopi af hanhundens stambog og skriftlig dokumentation for hvem der ejer hanhunden og derfor må underskrive parringsbeviset.

Hvorfor så meget ”bøvl”?


Hvis du synes, der er mange regler, så tænk på, at reglerne er der for at opnå to ting: 1) at der bliver avlet fysisk og mentalt sunde, racetypiske hunde og 2) at man kan stole på oplysningerne på DKK’s hundeweb og i en DKK stambog. Det sidste er ingen selvfølge i en tid, hvor man på diverse kreative hjemmesider bare kan bestille en ”stambog” med de oplysninger, som man selv indtaster!

 

DKK har en parringsaftale, som du og hanhundeejeren kan benytte, når I aftaler de praktiske og økonomiske vilkår for parringen.

 

Er du i tvivl om noget med reglerne, kan du altid kontakte DKK. Har du brug for konkret avlsvejledning, så kontakt din specialklub.

Border Collie Klubben - Specialklub under Dansk Kennel Klub
Lav din egen hjemmeside med mono.net